Til forside

 

FAQ og Vigtige informationer fra A til Ø



Læs vores FAQ og Vigtige informationer A-Ø herunder, inden du bestiller din feriebolig.

Hvis ikke du finder svar på dine spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på 70 26 31 31 eller info@vacasol.dk


Vigtige informationer A-Ø

Affald l Afrejse l Afstande l Allergi l Ankomst l Babyer l Barneseng l Beliggenhed l Betaling l Bilkørsel l Boligens indretning l Brændeovn l Båd l Campingvogn l Depositum l Forbrugsafregning l Foto l Fugt l Gavekort l Glemte sager l Grund l Gæster l Havegrill l Havemøbler l Hems l Husbeskrivelse l Husdyr l Høj stol l Højsæson l Kurskat/Turistskat l Køkkenudstyr l Landbrug l Larm l Lejebetingelser l Legeredskaber l Liggestole l Linned l Lukketider l Lyst og sportsfiskeri l Mangler l Medbringes l Nøgle l Opsigelse l Pas, visum, papirer l Reklamationer l Rengøring l Senge l Siesta l Skabsplads l Skadedyr l Skader l Slutrengøring l Solarium l Solvogne l Soveværelser l Strand l Størrelse l Særudstyr l Telefon l Terrasse l Trafik l Varmtvandsbeholder l Vejret l Ændring af bestilling l Ændringer l Ønsker



FAQ

Hvordan får jeg nøglen til min feriebolig?

Adresse og vejbeskrivelse til nøgleadressen vil fremgå af dit lejebevis.

Skal vi selv medbringe linned?

Det fremgår af beskrivelsen af ferieboligen, hvis sengelinned er inkluderet. Hvis det ikke er nævnt, skal du selv medbringe linned. Hvis vores lokale servicepartner tilbyder udleje af linned, vil du have mulighed for at bestille dette i forbindelse med din booking.
Hvis bookingen allerede er foretaget, kan du via ”Mit Vacasol” side foretage en bestilling af linned.

Hvad betyder linned?

Linned, betyder dyne- og hovedbetræk samt håndklæder. Når du lejer dette hos den lokale servicepartner, kan antallet og størrelsen på håndklæder variere alt efter servicepartner. Nogle gange er viskestykker inkl. i lejen, men generelt anbefaler vi, at man selv medbringer disse. Du vil altid skulle medbringe toiletpapir lige såvel som opvaskemiddel.

Hvornår kan vi ankomme til vores feriebolig?

Du kan finde det præcise tidspunkt for ankomst på dit lejebevis. Ankomsttidspunkt er normalt mellem 15.00 og 20.00. På ankomstdagen kan nøglen ikke blive udleveret før det nævnte tidspunkt.Hvis du allerede på forhånd ved, at det ikke er muligt for dig, at afhente din nøgle i det nævnte tidsrum, så bedes du meddele dette til nøgleadressen. Hvis du bliver forsinket undervejs på ankomstdagen, skal du også kontakte nøgleadressen. Vi kan ikke garantere, at nøglen kan blive udleveret udenfor det angive tidsrum, hvis der ikke er truffet aftale om dette.

Hvornår skal vi rejse fra vores feriebolig?

Du kan finde det præcise tidspunkt for afrejse på dit lejebevis. Afrejsetidspunkt senest kl. 10.00 på afrejsedagen.

Kan vi være en person mere i vores feriebolig end angivet på lejebeviset?

Som regel er det ikke muligt, fordi ferieboligen kun er udstyret til antallet af meddelte personer. Hvis I ankommer flere personer end jeres feriebolig er beregnet til, uden at spørge først, har nøgleindehaveren/husejeren ret til at afvise jeres adgang.

Skal vi gøre rent i ferieboligen før afrejse?

Ferieboligen skal efterlades i rengjort og ordentlig stand. Slutrengøring kan bestilles, når du booker ferieboligen eller efterfølgende på hjemmesiden under ”Mit Vacasol”. Prisen afhænger af størrelsen af huset i m2, og om der er spa eller pool. Prisen vil blive oplyst i bookingskemaet. Service og køkkenredskaber er ikke inkluderet i rengøringen. I nogle feriehuse er betaling for slutrengøring obligatorisk. Det er beskrevet i lejebestemmelserne for huset.

Tæller babyer og småbørn med i ”tilladte antal personer”?

Normalt betragtes børn og babyer som betalende personer i ferielejligheden/-huset, ellers vil det være angivet i lejebestemmelserne. I de danske feriehuse er børn under 2 år gratis.

Kan vi ændre vores bestilling til en anden feriebolig?

For at ændre en allerede bestilt feriebolig, skal bookingen fra den første feriebolig afbestilles, og du vil være nødt til at lave en ny booking for den feriebolig, der ønskes at lejes.

Hvad koster det at ændre til en anden feriebolig?

Som regel er denne afbestilling pålagt et afbestillingsgebyr, der er fastsat i de generelle betingelser og lejebestemmelser.

Er det muligt at medbringe kæledyr?

Det fremgår af beskrivelsen af ferieboligen, om det er muligt at medbringe kæledyr.

Kan jeg betale med Visakort og MasterCard?

Ja, du kan betale med Visakort og MasterCard.



Vigtige informationer A-Ø

Affald

Der foretages ikke renovationsafhentning i forbindelse med ind- og udflytning. Det kan derfor være at affaldssækken er fyldt. Affaldet bliver fjernet ved næste regulære renovationsafhentning.

(tilbage)

Afrejse

Ferieboligen skal forlades inden kl. 10.00 på afrejsedagen(med mindre andet fremgår af dit lejebevis). Nøglen afleveres/anbringes samme sted, som den befandt sig ved ankomsten (med mindre andet er aftalt). Ved afrejsen skal ferieboligen efterlades i opryddet og rengjort stand (kun opryddet, hvis slutrengøring er bestilt), og vinduer/døre skal lukkes og låses. Alle møbler og øvrigt inventar skal placeres samme sted som ved indflytningen. Strøm-, samt evt. vand- og telefontæller skal aflæses og forbruges noteres til afregning. Husk at ferieboligerne er privatejede, så tænk på hvordan du selv gerne ville finde dit hjem.

(tilbage)

Afstande

De angivne afstande er givet efter bedste overbevisning og er skønnet LUFTLINIE, hvorfor afvigelser kan forekomme. Dette betyder, at selvom der er angivet en kort afstand til stranden, at man ikke altid kan gå den direkte vej, bl.a. på grund af stejle kyster eller privat ejendom.

(tilbage)

Allergi

Det kan ikke garanteres, at der ikke har været husdyr i ferieboligen, selv om det ikke er tilladt at medbringe husdyr, da husejeren selv kan have husdyr.

(tilbage)

Ankomst

Ferieboligen står til rådighed fra kl. 16 på ankomstdagen (med mindre andet fremgår af dit lejebevis). Nøglen udleveres/afhentes på den adresse som fremgår af dit lejebevis (bemærk at enkelte får tilsendt et separat nøgleafhentnings dokument efter bestilling og dette skal følges). Der kan ikke påregnes tidligere indflytning, idet ejeren har adgang til huset i tidsrummet 10-16 for at udføre småreparationer, vedligeholdelse og klargøring af ferieboligen til næste lejemål. Forventer I at ankomme sent (efter nøgleudleveringsstedets åbningstid) eller senere end den dag, der er angivet på lejebeviset, SKAL dette meddeles til nøgleudleveringen/ kontaktadressen, således at anden overdragelse af nøglen kan arrangeres. Husk også at ringe på det angivne telefonnummer, såfremt I kan se, at I ikke kan nå det til tiden, når I er på vej.

(tilbage)

Babyer

Ofte må der medbringes en baby (barn under 2 år) udover max antallet i ferieboligen. Dog er der enkelte tilfælde, hvor dette ikke er muligt, så medbringelsen af en ekstra baby udover max antallet af personer skal ALTID forespørges hos Vacasol.

(tilbage)

Barneseng

Der kan ofte lejes en barneseng direkte ved nøgleudleveringsstedet. Antallet er dog begrænset og der SKAL derfor bestilles FØR ankomst. I skal selv medbringe pude, dyne og linned til barnesengen. Som regel er der tale om en weekendseng på ca. 60 x 110 cm, egnet til børn op til 3 år. Det kan ikke garanteres, at der er plads til barnesengen i soveværelset.

(tilbage)

Beliggenhed

I kan se husets beliggenhed ved at klikke på kortet på husets side. Ved at zoome ind og ud kan I få et bedre overblik over husets placering.

Bemærk: Der er ikke ved alle huse angivet den nøjagtige adresse med husnummer. I dette tilfælde finder programmet kun vejen og markerer denne ELLER kun postnummerområdet og markerer et sted midt i området.

(tilbage)

Betaling

Du kan betale for din bestilling i samme øjeblik du bestiller med dit Visakort eller Mastercard. Er der mere end 42 dage til din ankomst kan du også betale med bankoverførsel. Bemærk, at din bestilling først bliver bekræftet til feriestedet, når vi har din betaling, derfor er det altid en god idé at betale med kort, hvis man vil være sikker på sin bestilling. Du kan også betale for din bestilling med kort, ved at logge ind på My Vacasol.

(tilbage)

Bilkørsel

Der skal medbringes kørekort, registreringsbevis samt forsikringsbevis og gerne SOS-kort. I Danmark SKAL der køres med sikkerhedssele og nærlys. Hastighedsbegrænsninger: 50 km/t i byområder, 80 km/t på landevejen og 110/130 km/t på motorveje såfremt andet ikke er oplyst. Der opkræves markante bøder for overskridelser og udenlandske turister skal betale disse på stedet. Bemærk, at det er forbudt for chaufføren at tale i mobiltelefon under kørslen i Danmark!

(tilbage)

Boligens indretning

Standarden på en feriebolig varierer fra land til land. Jo mere sydpå De kommer, des enklere er ferieboligen indrettet. Det er en god idé at medbringe følgende: Øloplukker, proptrækker, skarp kniv, dåseåbner, termokande, kaffetragt/filter, viskestykke, karklud samt rengøringsmidler. Den enkelte bolig på et feriested kan også variere fra en anden, da mange boliger er privatejede og derfor personligt indrettet af ejeren. Dette er en del af charmen ved at rejse på ferie.

(tilbage)

Brændeovn

Såfremt det ikke fremgår af husbeskrivelsen er brænde IKKE inkluderet i lejeprisen. Brænde kan købes ved købmanden eller tankstationen. Brænde som forefindes i boligen er privat ejendom og må kun bruges hvis dette er oplyst af ejeren. Der må ikke benyttes affaldstræ fra stranden e.l.

Brændeovnen må først tømmes for aske, når den er helt afkølet. Der kan være brandfare indtil 3 dage efter brug. Derfor kan det forekomme at asken ikke er fjernet ved ankomsten. Den afkølede aske tømmes i affaldssækken.

(tilbage)

Båd

Forefindes en båd ved huset, skal lejeren selv medbringe/leje/købe redningsveste i henhold til landets lovgivning. Brugen af båden er på eget ansvar.

(tilbage)

Campingvogn

Det er forbudt at opstille campingvogn/telt/autocamper på boligens grund. Hvis I har venner som vil besøge jer, så kontakt evt. nøgleudleveringen og forhør jer om campingpladser i nærheden.

(tilbage)

Depositum

De fleste steder skal der betales et depositum, når I afhenter nøglen (oplysninger om dette vil fremgå under jeres bestilling og efterfølgende på My Vacasol). Mange nøgleudleveringer tager ikke kreditkort, så husk at have jeres depositum med i kontanter. Som regel får I jeres depositum tilbage ved afrejse (ofte modregnet jeres forbrug) – dog er der nogle steder (som regel ved leje af danske huse) hvor I først vil få jeres depositum retur ca. 14 dage efter afrejsen. Depositummet vil I dette tilfælde blive overført til jeres konto, så husk at oplys jeres kontonummer til nøgleudleveringen.

(tilbage)

Forbrugsafregning

Forbrug af el, vand, gas, olie, telefon m.m. skal – såfremt andet ikke er oplyst i kontrakten – afregnes på stedet. Husk at kontrollere tællerstanden ved ankomsten. Der kan være en difference mellem den aktuelle og den på kuverten påførte tællerstand. Dette kan skyldes foropvarmning af huset i vinterhalvåret.

(tilbage)

Foto

Det kan ske at en feriebolig er blevet malet eller på anden måde forandret, at møblerne er udskiftet og udenoms arealet er anderledes beplantet, således at den adskiller sig fra de viste billeder. 

(tilbage)

Fugt

Når en feriebolig står tom i en længere periode, kan indeklimaet virke fugtigt og klamt. Dette kan hurtigt afhjælpes med en grundig udluftning straks efter ankomsten.

(tilbage)

Gavekort

Mangler i den perfekte gaveidé, så kan vi udstede et gavekort til Vacasol, som kan bruges på en feriebolig efter eget valg – I skal blot oplyse hvad beløbet skal være på og så sender vi det til jer med posten.

(tilbage)

Glemte sager

Skulle I have efterladt personlige ejendele i ferieboligen, bedes I kontakte Vacasol, som vil foranledige det glemte sendt pr. efterkrav til hjemmeadressen. Vacasol hæfter ikke for glemte ejendele, som ikke kan findes. Så husk at få alle jeres ting med hjem.

(tilbage)

Grund

I nogle tilfælde ligger husene på natur- eller klitgrund. Dette betyder fx at der ikke bliver slået græs og at I pga bevoksning ikke kan befærdes på hele grunden. Ved nybyggede huse kan det forekomme, at grunden ikke er færdiganlagt. Der er sjældent afgrænsning til nabogrundene.

(tilbage)

Gæster

Der må – af forsikringsmæssige og bygningstekniske hensyn – ikke overnatte flere personer end angivet i præsentationen. Det er derfor heller ikke tilladt at opsætte telte, campingvogne eller autocampere på grunden.

(tilbage)

Havegrill

Ved nogle ferieboliger forefindes en havegrill, også selv om dette ikke er oplyst i præsentationen. Udlejer påtager dig intet ansvar for standard og renlighed. Bemærk: Engangsgrille må ikke placeres direkte på træ-, plastik- eller græsunderlag, da den laver brandmærker! Husk også at tjekke reglerne for at grille hos nøgleudleveringen, da der i nogle områder og perioder er forbud mod at grille pga brandfaren.

(tilbage)

Havemøbler

Der er som regel tale om et bord samt en bænk eller stole. Der forefindes ikke altid hynder til havemøblerne. Antallet af havestole svarer ikke altid til det antal personer der må bo i ferieboligen. Parasol, liggestole eller drømmesenge er ikke standard, men forefindes dog i mange ferieboliger.

(tilbage)

Hems

Hemsen er som regel uden afskærmning og der er adgang via en stejl trappe/stige. Man kan som regel ikke stå oprejst. Sovepladserne her består af løse skumgummimadrasser eller smalle brikse. Hemsen er ikke velegnet til små børn, ældre eller gangbesværede.

(tilbage)

Husbeskrivelse

Opfattelse af inventaret er individuelt gengivet, og afhænger af den enkelte husejers smag. Beskrivelsen er udformet efter bedste overbevisning, men der tages forbehold for ændringer samt evt. tastefejl. Grundplanstegninger er afbildet så nøjagtigt som muligt, men er kun vejledende. Afvigelser for så vidt angår sengefordeling, placering af brændeovn, toiletter, sauna m.v. kan forekomme.

(tilbage)

Husdyr

Der må medbringes 1 husdyr i de huse som er markeret med ”Husdyr tilladt”. Hvis I ønsker at medbringe mere end ét husdyr, skal I henvende jer til Vacasol, som vil forespørge dette hos ejeren af huset. Lejeren hæfter for evt. skader forvoldt af husdyret. Hunde og katte må ikke efterlades alene i huset. Hunde må normalt tages med på stranden, men kig efter skiltningen og undersøg det pågældende lands love mht. indrejse og regler omkring husdyr.

(tilbage)

Høj stol

Ved de fleste nøgleudleveringer kan der lejes en høj stol. Antallet er begrænset og der skal derfor ALTID bestilles før ankomst.

(tilbage)

Højsæson

Den danske skoleferie er prismæssigt placeret meget godt, da den begynder før mange af de øvrige europæiske landes ferie. Højsæsonen i sydeuropa ligger fra 2. Uge i juli t.o.m. august. Det betyder at hvis I rejser tidligt i skoleferien eller udenfor denne, så er prisen ofte i bund. Det betyder dog også at der kan være faciliteter der endnu ikke er åbne eller har begrænset åbningstid i turistområderne.

(tilbage)

Kurskat/Turistskat

I Kroatien opkræves en lokal turistskat, der går til vedligeholdelse af området. Kurskat/turistskat opkræves på stedet. Gebyret ligger typisk på kr. 3-10,- pr. voksen pr. nat. Da kurskat/turistskat er relativt små beløb, fremgår de ikke af prisskemaet eller ferieboligens beskrivelse. De kan få beløbet oplyst ved at ringe til Vacasol.

(tilbage)

Køkkenudstyr

Der forefindes som regel glas, kopper, tallerkener, bestik m.m. til det antal personer som svarer til det højest tilladte antal personer i ferieboligen. Der er desuden de fornødne gryder, pander, skåle og andre køkkenredskaber til den daglige madlavning i ferieboligen.

(tilbage)

Landbrug

Grundet smittefaren bedes I undlade privat indførsel af fersk kød. Mange ferieboliger ligger tæt op af landbrugsjord. Der kan forekomme lugt- og støjgener.

(tilbage)

Larm

Selv om I holder ferie, går det daglige liv videre. Der kan derfor forekomme larm fra fx byggepladser, restauranter, flytrafikken, biler, motorbåde, militærøvelser m.m. og Vacasol kan ikke påtage sig ansvar herfor.

(tilbage)

Lejebetingelser

Lejebetingelserne har I fået tilsendt på mail ved bestilling. Alternativt kan de læses her

(tilbage)

Legeredskaber

Enkelte husejere har installeret sandkasse, gynge, rutschebane, klatrestativ m.m. på grunden. Brugen af disse redskaber er på eget ansvar. Vacasol er ikke ansvarlig og kan ikke gøres erstatningspligtige for sikkerhed og standard af disse redskaber.

(tilbage)

Liggestole

Liggestole og solvogne er ikke standardudstyr, og det kan derfor ikke tages for givet at disse forefindes i ferieboligen.

(tilbage)

Linned

Til alle sengepladser forefindes dyner og puder i feriebolige (sydpå er det ofte tæpper). I skal kun medbringe linned, dyne- og pudebetræk samt håndklæder og viskestykker. Linnedpakker kan oftes lejes ved nøgleudleveringen. Indholdet af pakken varierer og pakken SKAL FORUDBESTILLES.

(tilbage)

Lukketider

Forretninger i ferieområderne har ofte længe åbent i højsæsonerne, i storbyerne er der normalt åbningstid fra 10-17.30 og lørdage til kl. 13 – indkøbscentre har ofte længere åbent. Bemærk at der sydpå ofte er siesta i de lokale forretninger, som kan betyde at der er lukket midt på dagen, ofte fra kl. 12 til kl. 15.

Bemærk at uden for højsæsonen kan enkelte forretninger være helt lukket og I skal ofte ind til en by, for at finde en købmand og forretninger.

(tilbage)

Lyst- og sportsfiskeri

I Danmark skal man have fisketegn for at fiske. Dette kan købes hos turistbureauerne og hos de fleste nøgleudleverer, eller på internettet under www.fisketegn.dk – Hvis I ønsker at fiske i udlandet skal I undersøge reglerne i det pågældende land.

(tilbage)

Mangler

Eventuelle mangler/skader skal omgående meddeles til Vacasol/nøgleudleveringen, således at der er mulighed for at afhjælpe manglen eller reparere/begrænse skaden.

(tilbage)

Medbringes

Husk at medbringe sengelinned (bredden af sengene varierer og der er derfor en god idé at medbringe store lagner og ikke stræklagner), håndklæder, viskestykker, karklude, rengøringsmidler, toiletpapir, evt. sengetøj til barneseng m.v.

(tilbage)

Nøgle

Som regel er der kun én nøgle pr. hus, selvom ferieboligen kan bebos af flere familier. Såfremt der er separat nøgle til postkasse, skur, garage, anneks m.v. forefindes denne i ferieboligen.

(tilbage)

Opsigelse

Vacasol/ udlejer er berettiget til at opsige lejemålet uden tilbagebetaling, såfremt I som gæster opfører jer i uoverensstemmelse med landets love og almindelig god ro og orden.

(tilbage)

Pas, visum, papirer

De skal stadig medbringe pas ved rejser i Europa. Undersøg i god tid om det er gyldigt! Børn optaget i et pas før den 1. oktober 2004 kan stadig rejse sammen med indehaver, indtil passet udløber. Bemærk i den forbindelse at visse lande allerede stiller krav om at børn har deres eget pas. For nærmere oplysning herom bedes I kontakte feriemålets ambassade/repræsentation. Ikke-skandinaviske statsborgere bør i god tid undersøge, om der kræves visum, ikke kun til det land, hvor ferien skal holdes, men også til de lande der skal køres igennem. Husk at medbringe bilens registreringsattest, Det Grønne Kort fra forsikringsselskabet og det røde SOS-kort såfremt De har kaskoforsikring på bilen.

(tilbage)

Reklamationer

Evt. reklamationer skal omgående meddeles til nøgleudleveringen, så disse kan afhjælpes. Lejer er forpligtiget til at give nølgeudleveringen en rimelig frist til afhjælpning. Hvis lejer rejser fra ferieboligen uden at have underrettet nøgleudleveringen eller Vacasol, bortfalder enhver erstatningspligt, idet lejer selv har umuliggjort en rettelse af fejlen/skaden. Utilfredsstillende rengøring er udelukkende et forhold mellem lejeren og nøgleholderen (boligejeren eller dennes repræsentant) og skal meddeles på ankomstdagen.

(tilbage)

Rengøring

Se slutrengøring

(tilbage)

Senge

Sengestørrelser varierer i længden fra 1,80 m – 2,00 m. Dobbeltsenge, som ofte består af kun én madras kan være 1,20 – 1,80 m bred og betegnes ved nogle udlejere som ¾ senge op til 1,40 m. Enkeltsenge varierer fra 0,70 – 0,90 m og er delvis forsynet med skumgummimadrasser. På hemsen består sovemulighederne for det meste af løse madrasser eller brikse. Dyner, puder og rullemadrasser vaskes ikke ved hvert lejeskift. Husk altid selv at medbringe dyne og pude til barneseng.

(tilbage)

Siesta

I Sydeuropa er det helt normalt at der bliver afholdt siesta midt på dagen, dette betyder at forretninger, kontorer og sågar pool områder nogle steder lukker nogle timer (ofte imellem 12.00-16.00).

(tilbage)

Skabsplads

Skabspladsen er generelt begrænset, således at der ikke er plads til alt medbragt tøj. Der forefindes ikke altid bøjler i boligerne. Der kan være private genstande i nogle skabe og skuffer.

(tilbage)

Skadedyr

Vacasol/udlejer hæfter ikke, og har intet erstatningsansvar ved evt. forekomst af insekter eller skadedyr i ferieboligen. Nogle boliger ligger i naturen og der kan forekomme myrer, fluer, ørentvister, bænkebidere, mus o.l. I akutte og ekstreme tilfælde bedes I tage kontakt til nøgleudleveringen/ Vacasol.

(tilbage)

Skader

Evt. skader i ferieboligen meddeles omgående til nøgleudleveringen/ Vacasol, så disse kan udbedres hurtigst muligt og skaden dermed begrænses.

(tilbage)

Slutrengøring

Som regel foretager I selv slutrengøring (såfremt det ikke fremgår af præsentationen at denne er obligatorisk). Ønsker I at betale jer fra en slutrengøring, skal dette meddeles senest ved ankomsten. Prisen for bestilt slutrengøring fremgår i bestillingsforløbet eller på My Vacasol. Som lejer er I ansvarlige for: opvask, oprydning inde og ude, rengøring af bad, køkken, grill og havemøbler, fejning og støvsugning. Ferieboliger med swimmingpools/ spa kræver en omfattende rengøring og vi anbefaler at I bestiller dette separat.

(tilbage)

Solarium

Der er som regel tale om et mindre solarium som er monteret over en af sengene eller på hemsen. Rørene er ofte svagere end dem I er vante til. Husk selv at medbringe beskyttelsesbriller.

(tilbage)

Solvogne

Solvogne og liggestole er ikke standardudstyr, og det kan derfor ikke tages for givet at disse forefindes i ferieboligen.

(tilbage)

Soveværelser

Disse kan være små, med sengene placeret op mod væggen, således at en dobbeltseng kun er tilgængelig fra den ene side. Natborde/læselamper er ikke obligatoriske.

(tilbage)

Strand

Betegnelsen betyder ikke nødvendigvis at der er tale om en badestrand. Afstanden er angivet i luftlinje til nærmeste kystlinje. Strandenes udseende varierer alt efter vejr og årstid. Nogle steder er der stejle kyster (om sommeren er der oftest opsat trapper). Adgangen til stranden skal, af hensyn til naturen, foregå af de markerede stier og veje.

Betegnelsen ”børnevenlig strand” betyder ikke nødvendigvis sandstrand. Også på sandstrande kan der findes sten. I Sydeuropa kan det ske, at den nærmeste strand er en betalingsstrand, men der vil ofte være en gratis strand et stykke derfra.

(tilbage)

Størrelse

Ferieboligens størrelse er angivet ekskl. Terrasse. Grundens størrelse er ikke ensbetydende med, at hele grunden kan befærdes. Enkelte grundes beliggenhed tæt ved stranden, kan medføre, at en del af grunden benyttes som sti.

(tilbage)

Særudstyr

Defekter på fx vaskemaskine, tørretumbler, mikroovn, o.l. kan ikke altid afhjælpes i weekenden. Kortvarigt udfald og defekt på dette udstyr berettiger ikke til erstatning. HUSK at læse brugsanvisningen.

(tilbage)

Telefon

Nogle få ferieboliger i Danmark er udstyret med en telefon. Der er installeret en tæller – husk aflæsning ved ind- og udflytning. Et tællertrin koster ca. 2-2,50 DKK. Alarmcentralen kan altid kontaktes på ”112”.

(tilbage)

Terrasse

Ved de fleste huse forefindes træterrasser, der i nogle tilfælde er afskærmet.

(tilbage)

Trafik

Der er stor tradition for kødannelse på de mest anvendte veje, når vi er i de store ferieuger. Ønsker I at forhøre jer nærmere om de til enhver tid aktuelle vej- og trafikforhold, kan I slå op på vejdirektoratets trafikportal trafikken.dk

(tilbage)

Varmtvandsbeholder

De fleste beholdere kan rumme 30-50 liter vand, hvilket svarer til 2-3 x brusebad. Dette skal der tages højde for, når huset bebos af flere personer.

(tilbage)

Vejret

Ønsker I at holde jer opdateret med vejrprognoserne kan I besøge dmi.dk

(tilbage)

Ændring af bestilling

For at ændre en bestilling, skal ferieboligen fra den første bestilling afbestilles og dette kan medføre et gebyr til ejeren af huset. Der kan herefter foretages en ny bestilling. Se afbestillingsregler i vores lejebestemmelser.

(tilbage)

Ændringer

Der tages forbehold for ændringer af åbningstider samt lukning (sæsonlukning) af forretninger, forlystelser og aktiviteter.

(tilbage)

Ønsker

Mange familier har nogle ønsker til deres feriebolig, som fx at bo i stueetagen, og vi gør naturligvis hvad vi kan for at opfylde disse ønsker. Desværre kan vi ikke altid garantere, hvor i et lejlighedskompleks I kommer til at bo, men vi vil love alle vores gæster, at vi vil gøre et ypperligt forsøg på, at få et sådant ønske opfyldt. Vi skriver ønsket på reservationen og krydser fingre. Vi får ikke svar på, om et ønske er blevet opfyldt inden vore gæster ankommer til feriestedet. Eventuelle ønsker skal oplyses ved bestillingen af ferien og fremgår ikke af Deres bekræftelse.

(tilbage)

Kan vi hjælpe?




Ring
nu på:

70 26 31 31

Kontaktinfo »

Om Vacasol


Hos Vacasol A/S samarbejder vi med erfarne ferieboligudlejningsbureauer i primært Sydeuropa.

Vi har aktuelt over 100 samarbejdspartnere som leverer ferieboliger til vores netværk.

Vi er 100% internetbaseret, al aktivitet foregår via internet og telefon.

Vi har ingen fordyrende led eller store udgfter til eksempelvis feriekataloger med forældede informationer.

Læs mere

      


  • Vacasol A/S ® (Vacasol International A/S)
  • info@vacasol.dk
  • Tel +45 70 26 31 31
  • Fax +45 38 41 42 08